søndag den 17. marts 2013

Salt mandler


En nem opskrift på hjemmelavede salte mandler.

Du skal bruge:
200 gr. mandler (du kommer til at lave flere senere)
2 dl. lunken vand
3 spsk. fint salt
lidt smør (mindre end 10 gram)

Mandlerne hældes i en skål. Salten opløses i det lunkne vand og hældes over mandlerne. Lad det stå mens ovnen bliver varm (ca. 15 minutter)
Ovnen tændes på varmluft ved 160 grader.


Vandet hældes fra mandlerne og de fordeles på bagepapiret med små klatter smør henover og stilles midt i ovnen.
Hvert 5. minut åbnes ovnen og mandlerne vendes og blandes lidt rundt - så alle får lidt smør. Dette gentages til mandlerne har taget farve eller der er gået 20 minutter.


Mandlerne tages ud af ovnen og lægges på et stykke køkkenrulle, der opsuger det overskydende smør. Mandlerne afkøles og lægges i en skål.

En super lækker snack!





3 kommentarer:

  1. Hej Helena,

    Jeg tillader mig at skrive til dig, da jeg er faldet over din blog på nettet og kan se, at du er fra Nordjylland.

    Jeg arbejder som caster på tv-produktionsselskabet Mastiff (vi laver bl.a. Vild Med Dans). Vi er netop igang med at lave et helt nyt program til TV2. I den forbindelse kommer vi til Sæby for at lave det ene af programmerne. Derfor har vi brug for en masse skønne Nordjyder, der kunne tænke sig at støtte op omkring vores projekt. Jeg tænkte, at det måske kunne være noget for dig..? Eller måske kender du nogle andre, der kunne tænke sig at hjælpe os..?
    Programmet er et madlavningsprogram, hvor man skal stille op med sin hjemmelavede livret. Det er et smadder hyggeligt program og slet ikke "farligt". Og man behøver altså ikke at være en ørn i et køkken. Man skal bare synes det kunne være sjovt at være med i programmet. Man er også meget velkommen til at stille op sammen med en veninde, kollega osv.
    Der er også en god præmie: for 25.000 kr. dagligvarer.

    Jeg vil meget gerne fortælle dig meget mere om programmet, hvis du er interesseret eller kender nogle, der kunne være det.
    Jeg håber at høre fra dig.

    De bedste hilsner
    Mette-Marie, Caster

    SvarSlet
  2. Hej Mette-Marie
    Tak for din henvendelse. Det lyder rigtig spændende! Jeg har dog ikke lyst til at være med i et tv program om mad - og absolut heller ikke dygtig nok til det.

    Jeg håber, at du finder andre interesserede :-)

    Mange hilsner
    Helena

    SvarSlet
  3. elsker satede mandler. lækker snack til et glas rødvin :)

    SvarSlet