søndag den 20. januar 2013

madklubben

Jeg har sammen med en kollega været på restaurant madklubben. Det var en hverdagsaften, så vi mente ikke det ville være nødvendigt at reservere bord. Restauranten var næsten fyldt, så det er bestemt et populært sted. De havde heldigvis et bord til to.

Spisekortet var enkelt og overskueligt - Sådan så det i hvert fald ud i første omgang. Jeg havde været på nettet og læse om stedet inden vores besøg og jeg faldt lidt for deres tilgang til tingene. De siger tingene lige ud og pakker ikke noget ind. De har et manifest, som også står på spisekortet

foto: madklubbens manifest
Billedet vil desværre ikke rigtig vende sig :-(


Her kan ses lidt mere af menukortet. Ikke det store udvalg - men behøver vi et større? Egentlig ikke.
foto:madklubbens menu

Og deres tilgang til desserter er lige efter mit hoved :-) Se den nederste dessert!! (fordi vi kan...)
Foto: desserter madklubben

Og så har de en lidt spøjs ting - de servere personalemad for gæsterne.
Foto: menukort madklubbens personalemad

Vi bestilte en flaske rødvin og vand. Vupti, så kom der rustikt brød og smør til at starte på.

Foto: madklubbens brød som vi skar skiver af

Vi valgte følgende fra menuen:
Min kollega fik Tapas kød platte
Jeg fik tatar, som jeg ikke har fået i årevis pga. mit forbehold for råt kød, jeg ikke aner hvor kommer fra..


Begge forretter gik rent ind. Det var super lækkert!

Som hovedret havde vi begge to valgt kød - i store mængder, dog med "ekstras" - små kartofler.


Vi sprang desserten over - det var trods alt en helt almindelig mandag aften i januar måned.
Et besøg på denne restaurant kan klart anbefales.

 Ok mad til ok priser - plus sød og frisk betjening.


2 kommentarer:

  1. Skønt at høre, at jeres aften var god. Kom snart igen!

    Bedste hilsner,
    Anne Mette Hancock
    Madklubben.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Hvor sjovt, at du lige kiggede forbi!
      Jeg bor ikke på sjælland, så det er ikke så nemt. MEN har allerede planlagt en Københavnertur til foråret - så måske ses vi.. ;-)

      Slet