Denne opskrift er i to dele: pastasalat og marinade.
ca. 8 personer
Pastasalat:
5 liter vand
2 tsk. salt
500 gr. pastapiber eller suppehorn (de små halvrunde)
300 gr. frosne fine ærter
1 rød peberfrugt
200 gr. kogt skinke
300 gr. majs fra dåse
1 bundt radiser
2 stk hårdkogte æg
Pastaen koges i spilkogende saltvand (se kogetid på pakken). Ærterne koges 5 min. i letsaltet vand og hældes til afdrypning i en sigte otg afkøles.
Skinke og peber skæres i små tern.
Når pastaen er afkølet blandes den med de øvrige ting.
Marinade:
1 bundt blandede krydderurter f.eks. persille, purløg, basilikum og timian.
4 spsk. kryddereddike (kan undlades)
1 tsk. salt
½ tsk. paprika
½ tsk. friskkværnet peber
1 nip (lidt mindre end ½ tsk.) hvidløgspulver
5 spsk. madolie
Krydderurterne hakkes fint. 1 spsk. krydderurter tages fra og resten blandes med eddike, salt, peber, paprika, hvidløgspulver og olie.
Radiserne skæres i tynde skiver (kan gøres med kartoffelskrælleren) og halvdelen blandes med de andre ingredienser samt marinaden.
Æggene skæres i både.
Lige inden pastasalten serveres, drysses de sidste friske krydderurter over og halvdelen af radiserne fordeles ovenpå sammen med æggebådene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar